Gode råd til at Undgå Stress

5 gode arbejdsvaner til 2020

Den mentale sundhed er under press i det moderne liv. Stress, angst og depression rammer bredt i alle aldre og befolkningsgrupper. WHO (World Health Organisation) forventer at det bliver den største helbredsmæssige udfordring i 2020.

Her giver vores erhvervspsykolog Mette M. Thomsen 5 gode bud på hvordan du opnår sunde vaner på jobbet og forebygger mistrivsel og stress.

 

Forebyg stress

Det moderne arbejdsliv er kendetegnet ved flydende grænser og højt tempo. Den vigtigste opgave for både leder og medarbejder er at sætte grænser, så arbejdet ikke bliver grænseløst. Hjernen har brug for at holde fri, og både ledere og medarbejdere skal øve sig i at sætte sunde grænser for arbejdet.

 

Undgå for mange afbrydelser og skab et effektivt workflow

Mental hygiejne på jobbet er afgørende for god performance. Det tager ca. 15 minutter, at komme tilbage til fokuseret tilstand efter en afbrydelse. Afbrydelser trætter hjernen unødigt, og nedsætter det mentale arbejdstempo. Uden afbrydelser arbejder vi hurtigere og med større kvalitet. Uden afbrydelser kan vi bringe os selv flow, hvor arbejdet er føles som en leg. Whats not to like…..

 

Undgå spildtid

Pas på hinandens tid. Tiden er måske det mest dyrebare vi har. Alle har for mange opgaver, og alle arbejder effektivt for at nå dem. Tænk dig om inden du sende en mail, ringer til en kollega, lige banker på og stiller et spørgsmål eller stikker af fra dagsordenen på et møde. Med en kultur med respekt for hinandens tid, får alle mere tid.

 

Krisen efter frokost

Omkring kl. 14.00 er energien udfordret. Mange har været i gang i 8 timer, og batteriet er opbrugt. Det er her, man kaster sig over slik og kage for at få kræfter til de sidste opgaver inden fyraften. Forebyg ved at holde pauser med frisk luft og bevægelse. Sørg for at placere dine krævende opgaver, hvor du har mest energi, og brug eftermiddagen på mere rutineprægede opgaver.

 

Nærvær

Vær fokuseret på jobbet og derhjemme. Afrund arbejdsdagen med refleksioner over dagens opgaver. Forbered opgaverne til i morgen. Afslut mentalt din arbejdsdag og gå hjem med klart fokus. Ved at lukke arbejdsdagen helt, kan du være nærværende i din fritid og dine relationer.

Gode Råd til at Undgå Stress i 2020